Få styr på dir skøde med hjælp fra en boligadvokat
Når du indgår i en bolighandel som køber af et hus eller en lejlighed, vil du opleve, at der følger et hav af dokumentation i kølvandet på handelen. Der er læssevis af papir, som skal gennemlæses, førend du skriver under på købsaftalen. Og selv når denne er underskrevet, er der stadig et skøde, som skal ændres, førend handelen kan betragtes som endeligt afsluttet.
Hvad er et skøde?
Et skøde er, groft sagt, en yderst forenklet udgave af købsaftalen. Det kan måske virke som dobbeltkonfekt at have både en købsaftale eller et skøde, men hensigten med skødet er ikke at fungere som købsaftale. Skødet er der imod et officielt dokument, som over for offentligheden stadfæster en boligs retmæssige ejerforhold. Dette betyder, at alle borgere i Danmark kan logge på det centrale register, i hvilket skødet figurerer – den såkaldte Tingbog – og se, hvem der ejer pågældende bolig.
Købsaftalen er ikke på samme måde offentligt tilgængelig, og skødet indeholder ikke nær så mange detaljerede oplysninger, som købsaftalen gør. I et skøde vil der typisk kun figurere data så som boligens adresse, oplysninger på køber og sælger, dato for salg og overdragelse, boligens slagspris samt den finansieringsmetode, der er anvendt i forbindelse med købet af boligen. Når skødet først er optaget i Tingbogen – hvilket sker ved en procedure, som kaldes tinglysning – kan sælger således ikke sælge boligen én gang til, og dermed score dobbelt fortjeneste.
Hvornår skal jeg bruge et nyt skøde?
Det er dog ikke kun ved køb og salg af bolig, at skødet skal opdateres. Hvis du for eksempel arver et hus eller en lejlighed, som du ønsker at overtage som ejer, skal skødet også ændres, således at du kommer til at fremgå som den retmæssige indehaver – også selv om der ikke er en decideret handel involveret.
