Når ølbrygning bliver til misbrug

Vi skal – desværre – ikke tale om den slags misbrug, hvor man spilder for meget af ens ølbrygning undervejs, eller når man laver så meget øl, der ikke smager godt, at man må smide det ud – eller det bare bliver for gammelt, så man er nødt til at skaffe sig af med det ved at hælde det ud.

Men det er, når man kan brygge øl derhjemme i næsten et stort omfang, at man har så stor adgang til ø’l konstant, når man jo kan lave det selv, at man overtræder grænsen mellem et godt forbrug af øl og så et misbrug.

Man kan jo stå der og føler sig som en brygmester, der selvfølgelig bliver nødt til at smage på alle varerne, der bliver produceret undervejs, gerne flere gange og af hvert parti.

Til at starte med, så brygger man blot øl nogle dage om ugen eller i weekenden, og man smager det kun sammen med vennerne.

Men langsomt får man en idé om, at man da hele tiden skal have en leverance kørende til en selv, vennerne og måske endda med tanke på, at man gerne vil starte ens eget bryggeri professionelt.

Man har dog ikke bemærket for sig selv, at de tanker er kommet af, at man står mere eller mindre beruset under hver brygproces, at man tror, man kan klare det hele.

Langsom, men sikkert, bliver ølbrygningen en undskyldning for, at man kan drikke næsten hæmningsløst, fordi man kan skabe det billigt, og man skal ikke ned i butikkerne for at købe det.

Familien påpeger godt nok, at man virker lidt for fuld for mange dage i træk, men man afskriver det med, at man indånder alkoholen hele tiden, og man skal smage på øllet undervejs.

Det er måske her, man bør stoppe op og lytte og se, om man reelt er på vej ud i et misbrug, hvor man er nødt til at stoppe op, før det griber for meget om sig.