Hvad er en kvartalsdranker

Hvad er en kvartalsdranker? En kort forklaring

Hvad er en kvartalsdranker? En kort forklaring

Afhængighed og misbrug antager mange former. Man er ikke mindre afhængig af et stof blot fordi man kan afholde sig fra at indtage det.

En alkoholiker som ikke drikker er stadig alkoholiker, blot det man kalder ædru alkoholiker eller tørlagt alkoholiker. Og så er der det man med et hverdags udtryk betegner som kvartalsdrankere.

Hvad er en kvartalsdranker?

En kvartalsdranker er defineret som en alkohol afhængig person, altså en alkoholiker, som ikke drikker til hverdag. Selv om navnet måske nok kunne antyde det er druk ikke noget som nødvendigvis finder sted en gang hver tredje måned når man er kvartalsdranker.

Som kvartalsdranker drikker man voldsomt i perioder og har tilsvarende ædru perioder. Dette betyder ikke at en kvartalsdranker er mindre alkoholiker end en person som drikker kontinuerligt i måneder eller år. Det betyder blot at det afhængigheds betingede misbrug har fundet en anden form hos netop denne person.

Skal man i afvænning når man er kvartalsdranker?

Desværre er der mange som tror at det er uproblematisk at være kvartalsdranker. Dette er dog langt fra sandheden. Som kvartalsdranker er man lige så udsat for at udvikle alkohol relaterede skader på krop og hjerne som en hver anden alkoholiker.

Selv om man i perioder fungerer uden alkohol vil der samtidig være lange perioder hvor man ”ligger i sprit”. Dette kan ikke undgå at have indflydelse på éns hverdag og forholdet til de nærmeste – eller på éns evne til at passe et job, overholde sine aftaler, og i det hele taget opretholde en bæredygtig tilværelse. Og samtidig vil man som kvartalsdranker altid være i risiko zonen for at udvikle et permanent alkoholmisbrug.

Kom i alkoholbehandling på et professionelt misbrugscenter

Derfor er det vigtigt at du som kvartalsdranker opsøger professionel hjælp til at komme ud af dit misbrug. Læs mere om alkoholbehandling på behandlingscentersoebypark.dk