armbånd

Giv hende en luksuriøst armbånd!

Giv hende en luksuriøst armbånd!

editorial

Et lækkert armbånd til piger og kvinder går aldrig af mode og kan styles alt efter humør og anledning. Du kan vælge mellem flere typer, men hvilket er det rette at forære din kæreste? Din søster? Eller din mor?

Vælg det rette armbånd…

Det armbånd, du vælger, skal ikke alene matche hendes smag, men også opfylde nogle praktiske og æstetiske krav. Det er derfor relevant at tænke på, om armbåndet skal være fast eller i kædeform. Om der skal være vedhæng, og hvilket materiale hun foretrækker. 

Fast eller kædeform?

Et fast armbånd kan bruges løst om håndleddet eller fikseres højere oppe på en bar underarm. De fleste foretrækker faste armbånd til festlige anledninger på grund af det knap så fleksible design. Kædearmbånd er nemme at bære i hverdagen såvel som til fest, hvor de kan matches med andre armbånd og bæres alene. 

Skal der være vedhæng?

De kædeformede armbånd har ofte mulighed for vedhæng. Du kan vælge at købe armbånd med fastmonterede vedhæng eller en model, hvor der løbende kan sættes nye vedhæng på. En god gave til hende, der elsker at sætte sit eget præg på et outfit. 

Hvilket materiale foretrækker hun?

Guld, sølv, kobber eller læder er de mest almindelige materialer inden for armbånd. I mange designs er der kombinationer mellem flere materialer, så du kan helgardere dig i tilfælde af tvivl. Har du set hendes smykker før, så gå efter samme materiale – det giver mulighed for at matche. 

Hvilken anledning er velegnet til armbånd som gave?

Studinen, der netop har fået huen på, vil få et evigt minde om den store dag med et tidløst armbånd i god kvalitet. Mors Dag kommer hvert år og kan sagtens byde på andet end de obligatoriske blomster eller parfumeflasker – overrask hende med et sødt armbånd. Og så er der kæresten, der sikkert ved sin blotte tilstedeværelse altid fortjener en lille opmærksomhed og minde om din kærlighed, ikk’?